Med valgsproget "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke” har H. M. Dronning Margrethe II været statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland i et halvt århundrede.

Den 14. januar 2022 fejrer vi sammen med resten af Kongeriget Danmark, Hendes Majestæts regeringsjubilæum, og vi ser med taknemmelighed og stolthed tilbage på det samarbejde vi har haft med kongehuset gennem årene.

© Photo: to the left Keld Navntoft / Ritzau Scanpix, to the right Tim Kildeborg Jensen/ Ritzau Scanpix


KONGELIG HOFLEVERANDØR

Randers Handskefabrik har igennem århundreder leveret handsker og andre lædervarer til den kongelige husholdning, og i 2000 - på dagen for Hendes Majestæt Dronningens 60 års fødselsdag - fik virksomheden den officielle titel “KONGELIG HOFLEVERANDØR. Prædikatet blev tildelt i kategorien “Lædervarer” og markerede dermed et højdepunkt i vores flere hundrede år lange relation til kongehuset.

Udnævnelsen til Kongelig Hofleverandør giver indehaveren ret til at bruge prædikatet og et billede af kronen sammen med virksomhedens navns på skilte, brevhoveder og emballage. De individuelle udnævnelsesr sker i samråd med Hendes Majestæt Dronningen, og der er for nuværende 102 indehavere af prædikatet i Danmark.

© Photo: to the left Kongehuset, to the right Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix


Vi kender ikke den præcise dato for det første møde mellem danske og udenlandske kongehuse og handsker fra Randers, men vi ved, at den franske dronning Marie Antoinette (1755-1793) bad det daværende danske kongehus sende hende handsker fra netop Randers. Dette angiveligt fordi de fik dronningens hænder til at føles bløde, og også på grund af den unikke duft fra Kalmus-blomsten, der anvendtes i garvningen af handsker i kun Randers.

Den danske prinsesse Dagmar (1847 - 1928) elskede også handsker fra Randers, og fik løbende tilsendt nye handsker fra Danmark efter at hun var blevet kejserinde af Rusland.

I dag behandsker vi hele den danske kongefamilie, og herunder også den nyeste generation: H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Derudover leverer vi også handsker til Den Kongelige Livgarde, Dronningens officerer, chauffører og De Kongelige Stalde.

 

HANDSKERNE I KONGEHUSET