POLITIHANDSKER & VINTER-OL
POLITIORDREN GENEROBRET
En henvendelse fra politiet blev Randers Handskefabriks redning. I 1986 generobrede fabrikken ordren på handsker til politiet efter at have mistet leverancen i 1970’erne til en anden udbyder, som importerede politihandskerne fra udenlandske fabrikker. Disse bestillinger kompenserede for indtægtstabet af skindbeklædningen.
PRODUKTION PÅ HØJTRYK
I starten af 1990’erne produceredes op mod 20.000 par handsker til politiet om året. Produktionen var i de år så stor, at man ansatte hjemmesyersker. Dette medførte, at kvinder kunne arbejde fra hjemmet, hvilket i mange hjem var en stor hjælp.
Slut 1990’erne begyndte størstedelen af produktionen at foregå i udlandet, og dette hovedsageligt i Ungarn pga. de stigende, danske lønninger, mens farvning og fremstilling af foret forblev på Handskefabrikken.
VINTER-OL 1992
Til vinter-OL i Albertville, Frankrig, i 1992 bar de danske atleter handsker fra Randers Handskefabrik og en dragt i sælskind til en værdi af ca. 15.000 kr. OL-dragterne vakte opsigt og røre fra aktivister og miljøforkæmpere, der protesterede imod den danske delegations valg af beklædning. Valget af sælskind skulle ifølge Danmarks Olympiske Komité og firmaet Great Greenland symbolisere, at der fra sæljagten til produktionen af pelse var tale om “et håndværk i pagt med naturen”.
syet i full piqué, uforet.
RHANDERS I HISTORIEN
1990’ernes Danmark var det først årti siden 1960’erne, hvor der kom mere ro omkring økonomien i Danmark, og arbejdsløsheden var derfor også lav i 1990’erne. Regeringerne under statminister Poul Nyrup Rasmussen fokuserede på at konsolidere den danske velfærdsmodel, der sikrede et fleksibelt arbejdsmarked, dvs. relativt korte opsigelsesperioder, men derudover også et økonomisk sikkerhedsnet til dem, der stod uden for arbejdsmarkedet. Dette sikrede et dynamisk arbejdsmarked, der medførte et større fokus på vidensarbejde og uddannelse, da fleksibiliteten sikrede, at det ikke var altafgørende at blive i sit fag over en årrække eller endda hele livet.
Dette betød også at tilslutningen til industri- og håndværkeruddannelserne blev så lavt, at det ikke længere kunne betale sig eller var muligt at producere en lang række produkter i Danmark.
